Rabarbersnaps

Sunday, June 26, 2011 AT 10:06 AM

MMMmmmmm……det smager skønt og farven er vidunderlig…trukket fra de bedste rabarber:  Holsteinsblut, vinrabarber og jordbærrabarber….Derfor er den ægte rød:)

En sildemad med rabarbersnaps (fnis). Det ER godt:)

Trukket i sylteglasset og bliver nu filtreret på flasken.

Mynter og melisse

Monday, September 13, 2010 AT 05:09 PM

Bierne og sommerfuglene elsker dem. Det gør jeg også. Mynter og citronmelisse er bi-planter.  I dag har jeg høstet årets sidste portion til tørremaskinen. Nu dufter hele huset skønt, – og mens jeg skriver dette drikker jeg myntete af egen avl.

Mit bed med citronmelisse

Æblemynte har dun på både stængel og blade.

Jeg har forskellige mynter. En russisk stærk slags, pebermynte, krusemynte, æblemynte, indianermynte og den som jeg nyder nu – choko-mynte. Chokomynten ligner pebermynte på bladene. Selve planten har flere sidevækster og er mere krybende…og så dufter den af aftereight!

Jeg bruger mynte til te og som smagsgiver til forskellige varme retter. Mynter har været anvendt i mere and tusinde år. I de gamle egyptiske grave er der fx fundet rester af mynte.

Mynte virker antiseptisk, hjælper mod maveonder, menstruationssmerter, stimulerer svedproduktion, hjælper mod hovedpine og virker mod luft i maven.  Så spis det sunde kål – og drik myntete bagefter.

Man kan tørre urter i ovnen, men jeg gør det i en tørremaskine. Den kan tørre fra 35 grader, har timer og er billigere i strøm. En del af smagen forsvinder ved tørring i ovnen, da den varmer fra 50 grader, hvorved en del af de æteriske olier fordamper. Det bedste er friske urter. ..men  når det er vinter, er de hjemmetørrede nu skønne:)

Citronmelisse kaldes også for hjertensfryd (se det øverste billede). Planten gør hjertet glad. Den hjælper mod nedtrykthed og ligesom mynte er den virushæmmende og kan afhjælpe mavesmerter. Der udover bliver den brugt mod bronkitis og herpes. Stoffet methol er virksomt mod flere ting.Jeg bruger den til varme retter og te, fordi jeg synes den smager godt.

Min tørremaskine med bakker.

Den er især god til at blande sammen med frugtte. Prøv at tage et æble og skær det i nogles stykker sammen med vand i en gryde. Lad det simre i 5 – 10 minutter og tilsæt melisseblade og lidt honning. Lad det trække et par minutter og si det. Mums!

Troldekærlighed – kærlighedsgelé

Thursday, July 22, 2010 AT 03:07 PM

Mamelukærme -Lavatera trimestris

Mit hjerte tilhører en trold, som er ud af en gartnerslægt på mødrene side. Jeg ved min trolds bedstemor elskede mamelukker, ligesom jeg.

I dag har jeg været rundt i haven og plukket de fleste af de smukke lyserøde mamelukblomster til min trold. Jeg vil lave en kærlighedsgelé. Fortrylle ham, så han aldrig glemmer mig. Han er udsøgt.  Han er unik.

Den skal være sød, have en sart lyserød farve, dufte og smage af mamelukker med et strejf af ægte bourbon vanilje.

…. Jeg håber, han lader sig fortrylle.

Ingredienser:

-          2 liter mamelukærme-blomster

-          1 liter vand

-          Ægte vanilje

-          Citron

-          Ca. 500 g. sukker

-          Citron

-          Geleringsmiddel

Pluk hovederne af (gem bladene til salat, te, gryderet), og skyl dem forsigtigt. Læg dem i en gryde med vandet. Pres citronen heri, og smid resten af den i gryden (naturligvis kun, hvis det er økologisk citron). Del vaniljen på langs. Skrab kornene ud og tilsæt dem + de “tomme” stænger.

Lad det simre i ca. 15 minutter (til farven er gået af bladene). Si saften fra.  Hæld sukkeret i og lade det koge op under omrøring. Tilsæt geleringspulver/evt. mere sukker efter behov.

Hældes på rengjorte og skoldede glas skyllet i spiritus eller atamon.

I virkeligheden er farven svag rosa/lilla..den er altså smukkere i virkeligheden

hmm...farven er stadig ikke rigtig ...forestil jer noget kønt:-)

Gederams-gelé

Wednesday, July 21, 2010 AT 09:07 PM

Epilobium angustifolium gelé

Gederamsens nye skud kan koges og de spæde stængler spises i foråret inden den blomstrer. Jeg nåede det ikke. Til gengæld har jeg i år en del gederams i baghaven på op til et par m i højden.

Jo, ukrudtet er højere end mig flere steder i haven.

Gederamsen står der med sine flotte violette blomster, som tak for at jeg lod den stå. Så mange blomster at jeg i dag har lavet gele og sirup af dem.

Ingredienser:

1 liter gederamsblomster

6 dl. vand

½ – 1 Citron

Ca. 300 g. sukker

Geleringspulver (Jeg kan ikke få det stift nok uden, og ønsker ikke pektinholdige bær sammen med)

Evt. lavendel

De skyllede blomster kommes i en gryde sammen med vand og citron (Jeg smed en lille håndfuld lavendel med). Lad det simre under omrøring i ca. 10 minutter.

Si det og varm saften op med sukkeret. Bland et par teskefulde geleringspulver med lidt sukker og drys det i under omrøring. Skum af og hæld på glas.

Brug det til pandekager, over frugt/kager eller som tilbehør til en varm ret …

Me

Monday, June 21, 2010 AT 02:06 PM

Mit liv, min krop og mit hoved har ændret sig en del de sidste år.

For tre år siden bestemte jeg mig for at lave en serie abstraktioner af mig uden tøj og nøgen på flere planer. I et værelse i huset står en del billeder med “mig” nedenunder. Ligesom der også står en række af billeder af ufærdige “mig’er”. Følelse af  især vrede, fustration, mislykkethed har jeg forsøgt at gemme væk af mange lag maling. Hvor var det grimt. Hvor er det meget lidt pænt.

Det maleri jeg i dag har klasket det sidste maling på, er heller ikke pænt, – men JEG er begyndt at kunne tåle at komme frem i lyset uanset mit udtryk, og har derfor valgt at kalde mit første offentliggjorte selvportræt for “Me”… Om det ligner mig? Nej! … Ja!  …især dele af det.

“Me” ER stort for mig. En tre år lang fødsel. Barnet er 80 x 100 cm.

Upload af maleri

Wednesday, June 9, 2010 AT 01:06 PM

Så har jeg uploadet et nyt billede.  De sidste tre – fire lag er malet med fingrene, – det giver lidt underligt farvede og følelsesløse fingre i et stykke tid.

Kærnemælksost med purløg og viol

Wednesday, May 19, 2010 AT 04:05 PM

Helt fra gammel tid har vi lavet ost. For et par uger siden var vi (trolden og jeg) på besøg i Vingsted jernalderlandsby, hvor vi lavede jernaldermad. Rigtig spændende, – dengang var der virkelig tale om sloooow food.  Vi fik ost, brød, suppe, smør, te og mjød.

Jeg kender faktisk ikke mange danskere, der laver ost i dag. Heller ikke den hurtige kærnemælksost.

For år tilbage arbejdede jeg sammen med en del bosniere.  Kvinderne lavede som selvfølgeligheder, deres egen ost til de bl.a. de lækre burek. Der fik jeg smag for det, og så hvor nemt det var.

I dag har jeg lavet en med purløg pyntet med viol. Prøv også med æbler eller hvidløg eller hvad med paprika?

Ingredienser

1 liter kærnemælk

Salt

Purløg

Viol

Kærnemælken hældes i en gryde og varmes op for lav varme. Du skal ikke røre i den.

Når temperaturen når 40 – 60 grader skiller den.

Tag osten op med en hulske, og si vallen fra gennem et klæde.

Stil osten koldt. Bland purløg i og smag til med salt. Pynt med viol.

Det er da nemt, ikke? – og så koster den økologiske ost KUN 8,50 kr.  Vallen bruger du til dit næste brød eller til at starte en surdej på:)

Gran-saft

Monday, May 10, 2010 AT 03:05 PM

Dejlig saft af friske grannåle, – det smager godt, dufter skønt og ser spændende ud. Det er nu de friske skud er der.

Carlo-hunden og jeg har derfor været i skoven for at plukke lidt. Vi plukker selvfølgelig kun knopper fra træer, der ikke skal bruges til juletræer mv..

I dag blev det lavet sådan:

Ingredienser:

500g. granknopper

200 g sukker

3 spsk. honning

3l. vand

2 citroner/

7-8 limeblade

Saft fra en appelsin

Fremgangsmåde:

Skyl knopperne i koldt vand og put dem i en gryde sammen med limebladene.

Overhæld knopperne med 3 liter kogende vandog lad dem simre i vandet i ca. 15 minutter.

Si granknopperne fra den kogte saft. Hæld den tilbage i gryden, lad den småkoge og smag til med sukker, honning og appelsinsaft (eller citron).

Saften kan holde sig en 10 dage i køleskabet. Hvis du ønsker at drikke gransaft til fx sommer, så frys noget af det ned.

Den færdige saft blandes med vand.

Taro-budding med nødder og hornviol

Wednesday, May 5, 2010 AT 06:05 PM

Jeg listede rundt på nettet i lang tid for at finde en opskrift til mine ny-indkøbte knolde,

og synes udvalget er lille. Nu har jeg lavet en ”budding” inspireret af læsning og …øh…mig. Knoldenes navn er Taro eller coco eller eddo eller dasheen eller japansk kartoffel eller sato-imo eller elefantøre eller cocoyam eller taro poi eller baddo …

Ingredienser:

250 g taro

2 spsk. olie

2 spsk. sukker

Pynt:

Hasselnødder

Mynteblade

Hornviol-blomst

Skræl taro’erne og skær dem i tern. Kog dem i ca. 10 minutter i vand i en gryde. Hæld vandet fra og stil taro’erne til køling.

Husk taro'en er giftig i rå tilstand!

Mos (de slimede) taro’er med en gaffel. Varm olien på en pande og tilsæt taro-mosen.

Ved lav varme røres i ca. 10 minutter  til taro’en er smidig og gummiagtig. Tilsæt sukker og rør videre i et par minutter.

Anret den varme taro i en skål eller på tallerkener og pynt med hakkede hasselnødder, mynteblade og hornviolblomst.

Det er en tung dessert. Ret anderledes end de traditionelle danske. Næste gang vil jeg servere den sammen med lidt iskoldt syltet rabarber-jordbær. …og ja, blomsten kan spises:)

Jordens og Himlens barn – Taro

Wednesday, May 5, 2010 AT 03:05 PM

Der var engang for længe længe siden at Moder Jord og Fader Himmel fik et barn. Da barnet døde og det blev begravet voksede der en taro-plante ud af hans krop. Det blev menneskets bror. På Hawaii omtaler de infødte taro, som deres bror. Deres bror med den evige vejrtrækning ”Haloa” eller ”Kalo”.

Den anden dag var jeg i en asiatisk butik, hvor jeg så plantens knolde for første gang.

Mon det var et familiemedlem til maniok? – Jeg spurgte manden i butikken, der nikkede, men ikke selv kendte til tilberedning.

Jeg købte en håndfuld, og gik hjem og søgte på den på nettet. Kært barn har mange navne: Taro, coco, dasheen, eddo, japansk kartoffel, sato-imo, elefantøre, cocoyam, taro Poi  og baddo.

Det latinske navn er Colocasia esculenta Schott.

Belært af dens kusine, maniok, vidste jeg at den sikkert var giftig i rå tilstand, og ventede derfor med at sætte tænderne i knoldene til jeg havde undersøgt den nærmere.

Taro-planten, som åbenbart er en vandplante:)

Medicinsk har planten været brugt mod så forskellige ting som indre blødninger, ørepine, insektstik, afføringsmiddel, hjælp mod hæmorider, febernedsættelse, forstoppelse og tuberkulose.

Ligesom maniok bruges knoldene til kogning, bagning og til chips. Bladene indeholder bl.a. A, B og C vitaminer og mineralerne calcium,  jern, fosfor, thiamin, og riboflavin.

De bliver kogt som sennep og som lækkerbisken med kokosfløde og banan.  Ja, jeg synes det lyder lækkert. På Hawaii koges de på varme lavasten…wauw!

Taro-stivelsen er letfordøjelig. Endda meget let: Fordøjeligheden er på 98,8 %. Det er en af grundene til at det især i USA anvendes til modermælkserstatninger, baby dåsemad.  Ligesom jeg har læst mig frem til, at det tåles af mælkeallergikere.

Når vi spiser taro, symboliserer det forbindelsen mellem far, mor og barn, – og på et højere plan ærer vi moder jord og fader himmel. Jeg vil i gang:) Mine knolde skal bruges til en dessert, – varm budding, har jeg bestemt. Mine erfaringer smider jeg på nettet en af dagene. Den ene knold har jeg skåret i tre stykker og smidt i en potte med jord i drivhuset.